Såfremt nogen ønsker at gøre ophavsrettigheder gældende mht. billeder, bragt på denne side, bedes henvendelse rettet til webmaster, jf. forsiden
To – tre gange om året, herunder op til jul, blev der slagtet gris. Slagtegrisen blev i god tid udvalgt blandt grisene. Den skulle nemlig fedes mere end sine standsfæller, der skulle sendes på slagteriet. Slagteriets kvalitetsmål var jo mindst muligt fedt og en slagtet vægt på højest omkring 60 kg. Slagtegrisen skulle helst indeholde noget mere fedt og gerne veje 80 – 90 kg slagtet.
På slagtedagen tændes der op under gruekedlen, så der er tilstrækkeligt med varmt vand, når slagtningen går i gang. Op på formiddagen kommer slagteren, som enten er en af de lokale slagtermestre eller f.eks. en landmand, der har lært slagterhvervet for at kunne supplere indtægten.
Nu er der brug for hele familiens indsats. Et omvendt trækar er placeret på gårdspladsen.
Slagtegrisen hentes i grisehuset af landmanden og slagteren. Grisen skriger højt på sin vej mod slagtestedet. Ankommet til det omvendte trækar, løftes grisen op på dette og placeres på ryggen, mens dens ben bindes sammen med specielle reb, så dens bevægelsesmuligheder reduceres. Nu er rollefordelingen følgende: Landmanden holder fast i rebene og grisens ben for at fastholde grisen på karret. Slagteren er klar til at stikke grisen, og konen er klar til at opsamle blodet. Nu stikker slagteren slagtekniven
i halsen på grisen. Blodet strømmer nu ud, og konen fanger det i sin spand, mens hun med et træske rører i blodet og blander det med byggryn og eventuelt lidt rugmel, for at undgå, at det koagulerer.
Efter få minutter er grisen tømt for blod, skrigene er ophørt og kroppen er i ro. Grisen er død..
Konen rører videre i blodet, der snart bliver klart til at blive brugt til blodpølse eller blodpandekage, serveret med sirup.
Grisen tages nu ned af karret, som vendes om og fyldes med kogende vand. Grisen placeres i karret og vendes, så hele kroppen har været i det skoldhede vand. Nu kan skrabningen begynde; alle hårene skrabes af.
Trompetskraber til afhåring af slagtegrisen
Dertil bruger slagteren en kræmmerhusformet genstand af stål. Dog må han visse steder på grisen bruge en skarp kniv. Som noget af det sidste, inden grisen er helt færdig på karret, trækker slagteren klovene af tæerne, idet tæerne for nogle er en eftertragtet spise.
Når grisen var »barberet«, bliver en stige
trukket ind under den. Grisen bindes fast til stigen, med ryggen mod stigen og derefter rejses stigen på højkant op ad en væg. Så sprætter slagteren grisens bug op, og indvoldene vælter ud. Tarmene tager slagteren med hjem, renser dem og leverer de rensede tarme tilbage til brug som ”emballage” omkring medisterpølserne.
Lunger og nyrer kasseres oftest, men kan dog anvendes f.eks. til pølser.
Lever og hjerte tages der hånd om;; det har mange anvendelsesmuligheder.
Resten af grisen bliver hængende på stigen til sent på dagen eller måske natten over, så den afkøles. Den proces er årsagen til, at man helst ikke slagter, når det er meget varmt, for så fornøjer spyfluerne sig i grisekroppen.
Når kroppen er kølnet, kommer slagteren tilbage og skærer den ud i passende stykker efter nøje instruktion fra konen.
Det næste døgns tid er aktiviteten høj. Den hånddrevne kødhakker har travlt. Der skal hakkes kød, og der skal monteres pølsehorn, så tarmene kan fyldes som medisterpølser.
Leverpostejen skal bages. Finkerne tilberedes af fedtegreverne, lever og måske tunge.. Hovedet bliver til sylte osv.
Alle glæder sig over, at man nu er medlem af det nye andelsfryseri, som Karen Bergholdt bestyrer. Derfor skal alt, der kan fryses, pakkes, mærkes med fortløbende numre og indføres i frysebogen med indhold og nr.
Flæsket og fileterne gøres klar til at blive sendt til røgning enten hos slagter Carl Mortensen eller på et af røgerierne på Strandvejen i Nyborg eller i Ferritslev.
Men alt skal ikke gøres klar til at skulle gemmes. Traditionen tro skal slagtningen følges op med et pølsegilde for naboer og øvrig omgangskreds. Bemærk ordvalget, der skal utroligt meget til, for at naboerne ikke regnes med til omgangskredsen.